Radiofortællinger

00:22 Det startede i slutningen af 60'erne og er siden blevet et begreb, Indiensrejsen. Og i årtier har unge siden taget den lange vej til Indien og Nepal, og de fleste har haft ekoet fra steppeullenes hippiesange, skrevet af Erik Skalø, rungende i baghovedet. 00:39 Og sådan er det også i denne radiofortælling, fortalte Jens Kløft. En rejse, som måske ikke skabte helt den magi, Arx Galeøe stillede i udsigt, men som allerede på vej mod Indien skulle blive uforglemmelig. Hør her radiofortællingen Hear my sex. Musik 01:23 Vi er lige ved siden af Den Blå Moské i Istanbul. 01:28 Og lige ved siden af Den Blå Moské, der ligger en berømt café, som hedder The Pudding Shop. 01:48 Og i gamle dage havde den en udvalg af budinger, Og det var derfor, at den i folkemåden bare hed The Pudding Shop. Og den var et knudepunkt for alle rejsende, der kom fra Europa mod Asien og den modsatte vej. Og det var her, man mødtes, og man udvekslede informationer. Og den var især berømt for, at den havde en stor opslagstavle, hvor folk hengte beskeder op til venner, de skulle finde. Og der var også luftpadsbreve fra Australien, og man kunne få opskrifter på det ene og det andet. 02:23 Og den ligger der den dag i dag. Den har nu taget navnet The World Famous Pudding Shop. Men det er så blevet indrettet lidt anderledes, end det var dengang i 60'erne og i 70'erne. Så nu ligner det mere sådan et cafeteria med noget neonlys. Så den der M af mystik og rejse og forventninger om at være på terskelen til Asien, den er forsvundet. 03:10 Jeg er på vej til Indien sammen, kammerat Lars. 03:14 Vi er to friske, unge fyre med langt hår og skæg, og vi er i t-shirt, corporate bukser og gummisko, og vi er parat til at indtage Asien. Og vi parkerer vores bil foran den blå moské, og så hænger vi ud der på The Pudding Shop. Og der møder vi sig også andre rejsende, og det her er jo længe før der er noget, der hedder internet. Så al information, man kan få, det skriver jeg ned i min notesbog. 03:41 Og jeg kigger også på den store opslagstavle, og det er her, jeg første gang hører om The No Name Restaurant. Der er nogen, der har sat en sædel op, hvor der står The Best Vegetarian Food Between Here and New Delhi. No Name Restaurant i Kabul. Så det skriver jeg jo ned i min notesbog. Og Lars og jeg kører så videre øst på. 04:25 Da vi ankommer til Kabul, så kører vi ind på et hotel, som har en gård med et gitterport. Det er vi blevet anbefalet for af sikkerhedsmæssige årsager. 04:38 Afghanistan sidst i 70'erne er et meget gammeldags samfund på alle måder, og det er et meget patriarkalsk samfund. Vi ser meget, meget få kvinder, og hvis vi ser nogen, så er de i sådan nogle blå spøgelsestragter og sniger sig langs med væggene, og så har de sådan et fluenet foran ansigterne. 05:00 I Kabul er det en lille smule anderledes. Der er en lille smule håb om, at der er forandring på vej. Og vi ser enkelte grupper af kvinder, som ikke går i burkager. Men det er virkelig undtagelsen. 05:11 Min elskede snus til min afghanjacke Broderet med isblomster fra gylhande Lad mig knæle for din bestjernet få 05:47 Da vi har parkeret vores bil inde bag den sikre gitterport, så begiver vi os ud i Kabul. Og jeg har taget min noticebog med, fordi vi skal jo finde The No Name Restaurant. 06:04 Vi har en adresse, men det er svært at finde gaden. 06:10 Der er ikke nogen gadenummer, og i hvert fald ikke nogen, vi kan læse. Og der er ikke nogen skilte eller noget. Men vi får talt med nogen, som godt ved, at der er noget, der hedder No Mean Restaurant, og de peger sig længere ned ad gaden. Og så ned ad en gade et sted, så er der et hul i væggen, hvor der er et vindue. Og så er der en dør ind i væggen ved siden af, og det ser temmelig skummelt ud. Men vi går ind. 06:41 Og inde bagved viser der sig være den hyggeligste lille restaurant. 7-8 borger, og der er hængt sådan nogle urtepot-ligende lamper op over borgerne, og der er små bambusskærme mellem de enkelte borger, og der er musik på anlægget, og der er virkelig hyggeligt. Og det er tydeligt, at det er en restaurant, som henvender sig til det vestlige publikum. Der er både mænd og kvinder derinde, men det er jo nærmest udlændinge alle sammen. 07:11 Men Iron, Mr. No Name himself, han tager imod os. Og han er en venlig, smilende organer med et stort, flagrende, langt hår. Og han taler flydende engelsk, og han er meget glad for, at vi er kommet, og han finder et bord til os. Og rygtet har talt sandt. Det er simpelthen noget af det bedste mad, vi har fået meget længe. Og priserne er til med også rimelige. 07:35 Da vi har spist og betaler Mr. No Name, så vil han jo gerne vide, hvordan vi har hørt om hans restaurant. Og da vi så fortæller, at den har vi så hørt om på The Famous Pudding Shop i Istanbul, så er han meget stolt. 07:51 fordi han vil gerne selv være sådan en, hvor de rejsende kommer til ham i Kabul. Og så siger I, det kan godt være, du vil være det, men det er jo meget svært at finde, og der står ikke engang noget navn på restauranten. Ah, siger han også, han har haft så travlt med at få sin restaurant op at køre, og han har altid gerne vil male navnet på ruden og lave noget dekoration, men det har han ikke haft tid til. Det kan Jens gøre, siger Lars, fordi han har tidligere malet en restaurant, Det er så ikke helt rigtigt, men det er heller ikke helt løgn. 08:28 Fordi på vores rejse, så har vi undervejs stoppet op nogle steder for at tjene lidt penge. Og et af de steder, vi har arbejdet, det er i Piraeus uden for Athen, hvor vi arbejder for Kaptajn Son. Og det er et rigtig møgbeskidt arbejde. Vi går ud i nogle dokker. Og så skal vi skrabe maling af bunden af et stort skib. Og den ene af os skal gå med sådan en flammekaster og brænde malingen. Og den anden har sådan et hak i jern på en meget, meget lang pind. 09:01 Og så skraber vi de der maling ned. Og så bliver man forbrændt til de der store flære maling, som kommer droppende ned. Så det er på alle måder et ubehageligt arbejde. 09:15 Så er kapten Somme, han er en driftig mand. Og da han ser, at jeg sidder og tegner en aften, så siger han, du skal dekorere min restaurant. Og så får jeg job med at tegne blæksprutter og søstjerner og muslinger og fisk på en hel væg i hans restaurant, og han er meget begejstret for det. Og det ser faktisk også ret godt ud. Og vi tjener nogle meget nemme penge, og det kan indtænde os videre øst på. 09:44 Og med det i bagagen, så kan jeg jo heller ikke sige nej til, at selvfølgelig kan jeg male en restaurant i Kabul. Det kan jeg vel godt. Så jeg ender med at sige, okay, vi gør det. Næste morgen, siger Mr. No Name, så har jeg skaffet noget maling. Så næste morgen møder vi ind, og han sætter noget maling frem. Og han er meget glad. Velkommen, Mr. Picasso, siger han så. Jeg har sat noget maling frem til dig, og I kan bare gå i gang. Han skal på markedet, så vi kan bare gå i gang. 10:14 Så jeg maler jo nogle auberginer og tomater og noget ananas og lidt forskelligt vegetarisk det ene og det andet. Så kæmper jeg noget med navnet, fordi No Name Restaurant, det skal jo så stå på indersiden af ruden spejlvendt. Og det er ikke så nemt. Men det lykkes, synes jeg, nogenlunde. 10:35 Og min kammerat Lars, han har heldigvis arbejdet i en herre-ekviperingsbutik. Så han kan så noget med at drapere. Så han draperer gardinerne og nogle af dugene inde i vinduet og sådan noget. Og det kommer faktisk til at se rigtig godt ud. Da Mr. No Name så kommer tilbage, så er han meget begejstret. This is Danish design, siger han så. Og jeg tror ikke, han ved noget om, hvad Danish design er. Men han er meget begejstret for resultatet. Og han siger, I skal komme i aften og spise på min restaurant. 11:08 Det skal ikke koste jer noget, I kan spise lige hvad I vil. Og vi er glade, og vi går derfra og tænker, vi kommer tilbage i aften. Så da vi kommer tilbage om aftenen, så er det meget mærkeligt, fordi der er sådan mørkt i restauranten, og døren er lukket. 11:29 Og så prøver vi at banke på, og så kommer Mr. No Name os frem. Han har lukket restauranten, siger han så, fordi vi er æresgæsterne her i aften. Vi skal have the royal treatment. Og han har lavet mad til os, men inden vi skal spise, så har han så lige spørgsmål. Har I nogensinde drukket afghan vodka, siger han så? 11:51 Og det må vi jo så indrømme, at det har vi ikke. Den tid, vi har været i Afghanistan, der har vi jo overhovedet ikke stødt på så meget som en dråbe alkohol. 12:03 Der er has til gengæld på alle gadejørner. Vi har lige for et par dage siden overnattet på et hotel, hvor det var familiens niårige dreng, der kørte hotelet, fordi både hans brødre, hans far og hans bedstefar, de sad ud i baglokalet og røg has. Og da vi spurgte om, kan vi få noget at spise, så kom de med en Fanta og en vandpip. Men vi har ikke prøvet afghanvodka. 12:28 Har en bil, spørger Mr. No Name. Fordi man skal køre lidt til det her special place, hvor man kan få afghan-vodka. Så vi henter vores bil, og så kører vi ud i et eller andet nordvestkvarter i Kabul. Vi kommer til et torv, og der er lidt skummelt, forholdsvis mørkt. Men der er en dør, hvor der trænger noget lys ud, og det viser sig at være en blandet landhandel. Af de der steder, hvor man kan få alt fra kondenseret mælk til haveslanger. Og der står en mand bag ved disken. 12:59 Og Mr. No Name skubber sig ligesom Lars og jeg foran. Fordi det er os, der skal købe det. Han bliver sådan stående ind i døren. Og så siger han noget til ham bag disken. Og han dukker sig ned under disken. Og kommer op med en plastikpose. En klar plastikpose, som er svejset sammen i begge ender. Og der er noget klar væske indeni. 13:22 Og Mr. No Name siger, at vi skal have to. Så han dukker i gang til under disken og kommer op med endnu en. Så der ligger sådan to plastikposer og blæver, og ligner sådan nogle brystimplantater der på disken foran os, og vi får lov til at betale for dem. Og Mr. No Name er meget begejstret. Hele vejen hjem, så sidder han sådan med en pose i hver hånd, og han glæder sig til, at vi skal have taget hul på denne her afgenvodka. 13:52 Hjemme på restauranten, så det første han gør, det er at få dekanteret de her plastikposer over på en karaffe. Og så hælder han op til os, og nu skal vi så smage afghan-vodka. Der er noget ved lugten, der er højst mistænkeligt. 14:09 Det lugter af hovedpine og tidlig død og blindhed. Så Lars og jeg, vi nikker som de venlige danskere, vi er. Og lige så snart Mr. No Name er gået ud i køkkenet, så hælder vi indholdet tilbage på karaflen. 14:25 Han kommer tilbage med noget mad, Mr. Nøgnæm fra køkkenet, og han vil hælde op til os igen, og så siger vi, at vi er danskere, og vi er altså ikke vant til at drikke sådan noget stærk vodka. Det er så ikke noget problem, fordi Mr. Nøgnæm kan sagtens drikke det selv, så han hælder op til sig selv, og så serverer han mad for os, og hans mad er fantastisk, ligesom den anden dag, hvor vi var der, og... Stemningen er sådan set meget god, men hver eneste gang Mr. No-Name kommer hen til bordet, så skal han så lige have sig endnu en shot af det her fra karaflen. 14:59 Og han begynder at blive en lille smule underlig. Da vi har spist, så sætter han sig ved bordet, og så siger han, Do you want to hear my sex? 15:12 Og situationen bliver lige pludselig en lille smule akavet, om vi vil høre hans sex, og vi ved ikke helt, hvad vi skal svare til det. Og vi begynder at sige, at vi måske også skal til at gå og sådan noget. Nej, nej, han insisterer. Han vil have, at vi skal høre hans sex. Det viser sig så, at han har en båndoptager stående. Han stiller sig op på en stol, og så på en hylde oppe under loftet, der står sådan en gammeldags spolebåndoptager. 15:40 Og det er der, han spiller musik i restauranten, men nu skifter han båndet og sætter et andet bånd på. Og så viser han os, hvordan der langs med væggen går en ledning, som så går ind igennem et hul i væggen. Og det er så mikrofonledningen, som går ud i baglokalet, hvor han har hængt mikrofonen op over en seng. 16:01 Og det er herude, han forlystede sig med forskellige kvinder, som har fundet vej til hans restaurant. Og det optager han så på sit bånd. Og nu insisterer han så på, at det skal vi høre. 16:16 Og han sætter bånd en gang, og rummet begynder at blive fyldt af forskellige stønnende lyde og knirken, og vi begynder at blive lidt utilpas og siger, vi må nok hellere gå og så. Næh, næh, siger han så. Vi må ikke gå, før vi har hørt The Swedish Girl. Og vi kan forstå, at The Swedish Girl, det er åbenbart toppen i hans samling. Så vi sætter os et øjeblik, og så prøver vi så ikke at gå lidt tid. 16:47 Vi skal også hjem, og vi skal køre videre i morgen, og begynde at rejse os op. 16:54 Så skifter han fuldstændig stemning. Så stiller han sig op foran døren og siger, skal vi slås? Og så starter han med at gå løs på Lars. Og Lars er en stor mand, i hvert fald to ude af højre. Og han står sådan og banker Lars i brystet. Og Lars, han gør ikke noget. Han lader ham gøre det og tænker, det går vel over. 17:22 Og Mr. No Name bliver frustreret, og så går han hen, og så tager han fat i en stol og løfter den over hovedet og går frem mod Lars. Men stolen trækker ham ligesom bagover, så han mister balancen. Og den der blanding af afghan vodka og stolen, der trækker ham bagover, det gør, at han ryger direkte i gulvet. 17:47 Og jeg siger til Lars, at det er nu, vi skal ud. Så vi løber ud, og så står jeg udenfor og holder op i håndtaget, så han ikke kan komme ud af døren. Og Lars finder en stol, der står udenfor, som vi kan presse ind under håndtaget. Og så tænker vi, okay, nu er vi sluppet for ham. Så står vi og kigger ind i vinduet. Det vindue, vi selv tidligere har malet med aubergine og ananas. Så kan vi se, at han kommer på benene derinde. 18:15 Og så begynder han at kaste med møblerne. Han er jo duende af bordene. Han tager de der skærme og kaster rundt med dem. Og han går fuldstændig baserkergang i sit egen restaurant. Og så mens vi står der og kigger ind, så kommer der en meget, meget høj stømmende lyd på bolleoptageren. Som vi kigger på hinanden og tænker, okay, det er the sweetest goal. 18:42 Han er en charmerende mand, Mr. No Name, men han har altså åbenbart også noget af en skyggeside, der kommer frem, når han får alkohol. Så vi skynder os hjem. Næste dag er det meningen, at vi skal køre videre mod Indien. 19:04 Og så siger hotelmanageren, at der står nogen udenfor, som vil have fat i os. Så udenfor den der gitterport, der er til hotellet, der står Mr. No Name og råber, at der er nogen, som har snydt ham på hans restaurant, og vi har ikke betalt for maden. Og han står og hisser sig op. Hotelmanageren siger, at I går bare lige ud af bagdøren. Og så får han bilnøglen, så kører han vores bil ud gennem porten. Og så bytter vi om bagveden. Så kører vi videre i retning mod Indien. 19:51 Så er vi jo i Indien i tre måneder på vejen tilbage. Så skal vi ind og have repareret vores lydport på bilen. Og værkstedet ligger ikke så langt fra der, hvor The No Name Restaurant er. Og vi tænker, vi læser det lige over for at se, hvordan der står til. Så er der lukket. 20:14 Der er papir på vinduerne, og der er sat et bræt for døren. Og da vi så spørger over på værkstedet, hvad der er sket. Ah, siger de så. Mr. No Name. The Crazy No Name, kalder de ham. Jamen han er taget til Danmark for at besøge nogle venner. Og vi bliver sådan helt kolde. Og Lars har givet... 20:37 sin forældres adresse hjemme i Næstved til ham på et tidspunkt, hvor vi synes, vi er gode venner med ham. Og vi ser for os, hvordan Mr. No Name står og banker på nede i Næstved. Og så siger Lars, hvor er det i Danmark? Og så siger de, yes, yes, Stockholm, siger de så, Danmark. Og så siger Lars til mig, ah ja, the Swedish girl. 21:03 Så han er taget til Skandinavien for at get optaget i sit forhold til Swedish Girl. 21:15 Min elske, nu må jeg hile. Vi har begge to masser af cirkler. Se til næste gang, jeg træner til hvile. 21:32 Ses vi igen, og en dag vil jeg bede til, at du vil gøre os flere end vi er. 21:43 Himmelen glæder dig i grønne bær. Lad mig knæle for din bestjernede fod. 22:03 Et lotus lærbekeres. 22:31 Ja, hvordan må det gik med Mr. No-Names ekskursion til Sverige? Det må vi overlede til fantasien. Jens Kløft fortalte under overskriften Hear My Sex. Har du en god historie for dit liv, eller kender nogen, der har, må du ikke tøve med at skrive til radiofortællingersnabelagdr.dk. Husk at ægstages med A-E. 22:55 Og så er det tid til at gå på opdagelse i Rattefortællingeres store arkiv på DR Lyd, siger Torben Brandt, din redaktør, og på denne historie her mig i seks, også lyddesigner. Tak for at lytte med.