Fængsel

00:03 Jeg tager en beslutning på det her tidspunkt og siger, nu gider jeg sgu ikke rette den rundt og have en narkotelefon, og jeg gider ikke det der, altså nu ved du hvad, jeg gider ikke, altså jeg får alligevel 10 år i fængsel, om jeg bliver taget med 2 kilo, eller jeg bliver taget med 100 kilo. Ved du hvad, nu prøver jeg bare at gå over lidt, og så blev Danmark svaret på Pablo Escobar eller et eller andet, altså det var mit mindset dengang. 00:42 Mit navn er Rolf Eckert, og jeg er vært på fængsel. I løbet af denne serie snakker jeg med tidligere og nuværende indsatte. De tager os med for den dag, de bliver anholdt, deres personlige udvikling under afsoningen og tiden efter løsladelsen. Til sidst har jeg brug for at sige, at vi her i programmet har en meget fri tone. Og det er ikke fordi, vi ikke tager tingene alvorligt, men det er ofte sådan, man taler sammen, når begge kender det kriminelle miljø indenfra. 01:15 Velkommen, Peter. Er det okay? Havde du en lang tur højn? 01:18 Ja, den var meget langt. 01:19 Og du har kørt fra Majbo og rest, skulle jeg til at sige Majbo Udslusning? 01:22 Ja, Majbo Udslusning, ja, det tager også lige en halvanden times tid. Du er ikke stukket af? Nej, jeg er ikke stukket af. 01:28 Og så smiler du. 01:30 Nej, det er jeg ikke. Det ville være dumt, fordi jeg... 01:32 Det ville være dumt nu her, når du ved at være færdig? 01:33 Jeg har stadig fem år i sparekassen, ikke? Okay. Ja. 01:39 Peter opdager allerede som barn, at han er god til at tjene penge. Faktisk så god, at han ender med at bygge en millionforretning op. Men jagten på de hurtige penge fører ham længere og længere ind i narkokriminaliteten. I dag skal jeg tale med Peter om hans jagt på succes, der ender med at koste ham friheden, og om, hvorfor penge aldrig giver ham den ro, han leder efter. 01:57 Historien om dig, Peter, den begynder ikke i et belastet boligområde eller i en familie præget af svægt og alkohol, som vi ellers ofte møder i de historier, vi fortæller her i programmet. Den begynder i et parcelhus i Slagelse. Hvordan vil du selv beskrive dit barndomhjem? 02:12 Meget trygt og helt kernefamiliebarndom. 02:19 Det var mor, far og bror, omsorg og kærlighed og alle de ting, barn kræver. Hvad lavede dine forældre? Min far var økonomidirektør i et firma, og min mor er lægesekretær. Det er de begge to stadig den dag i dag. 02:47 Peter opdager tidligere, at han er god til at tjene penge, og allerede i syvende klasse kaster han sig ud i sit første iværksætterprojekt. 02:54 Dengang var DVD'er, som var lige kommet frem, og der havde jeg selv til eget husbehov begyndt at downloade DVD-filmer, og så se dem selv, og så lige pludselig udviklede sig til, at... 03:10 Jeg havde alle mulige ansatte, der var provisionslønnet af, hvad de solgte af DVD'er, og så lavede jeg stort set i hjertet, og så brændte DVD-film, og printte cover ud, og sætte cover på dem. 03:21 Altså ansatte, og du går i 7. klasse? Ja. Du har været snedig her, og hurtigt? 03:25 Ja. 03:26 Hvad var det for nogle ansatte? 03:27 Det var enten mine klassekammerater, eller folk fra en anden skole, eller min omgangskreds, mit netværk. Jeg brugte bare det, jeg havde. 03:35 Altså, hvordan gør man det her? Fordi jeg tror, der er nogen, der slet ikke næsten ved, hvad en DVD er. Jeg tror også, der er mange gange. 03:44 Jeg brændte bare. Jeg havde købt sådan en dims, der kunne brænde 10 DVD-film ad gangen, og så havde jeg bare udstyret alle de der kollegaer med en lap papir, hvor der stod alle de nyeste filmer. Mange af dem gik jo i biografen. 04:01 Så du lavede en liste over, hvad de skulle hente? Ja, altså hvad de kunne få, og så var der så et eller andet mængderabat. Altså hvis du købte 5, så kostede det 100 kroner, og købte et eller andet, jeg kan ikke huske, hvad priserne var, men det var noget i den stil. Så kunne du få 5 for 200, eller så kostede de 50 kroner stykket, altså sådan noget lignende. Men det er jo mange penge lige pludselig for en, der er 12-13 år gammel og gør det syvende klasse. Okay, hvad gør man med de penge? Jamen, det vidste jeg. 04:26 Og hvad med dine forældre? De måtte have opdaget det her. 04:28 Jamen, jeg lagde dem bare ind i mit pengeskab, fordi jeg vidste egentlig ikke, hvad jeg skulle bruge dem til. Det eneste, jeg kan huske, det var, at jeg ville godt købe en knallert, og det måtte jeg ikke, men... Og du havde også et pengeskab. Ja, jeg havde også et pengeskab. Ja, men sådan som jeg husker det, så blev jeg lidt tvunget til at åbne det pengeskab en eller anden dag, og så havde jeg... Jeg havde en idé. Ja, så havde jeg et pænt stort forklaringsproblem, hvor jeg havde lidt pengevareragt, ikke? 04:53 Og hvad siger dine forældre så, når de... Og jeg havde også købt en knaldert. Du havde købt den, så du kunne have lægget flere penge. Men de har opdaget, at du havde en knaldert. 05:00 Ja, det var der heller ikke. Det fik jeg også en anden en til at hente, for det måtte jeg ikke få, så det fik jeg en nærven af familien til at hjælpe mig med. 05:08 Kan du huske, hvad deres reaktion, da du åbner det skab her? 05:11 Jamen, de blev selvfølgelig sure og farvet over. Jeg tror godt, de vidste, at jeg gjorde det, men jeg tror ikke, de vidste sådan... Jeg tror ikke, de vidste, at det var eskaleret så meget, at det bare tager omstændigt efterhånden. 05:27 Salget af de brændte DVD'er stopper efter et års tid. Peter får nemlig øje på en ny branche, hvor han ser et langt større potentiale for at tjene penge. 05:38 Jamen, der finder jeg lige pludselig ud af, igennem min kammerat, at omsætningen og omkostningerne på at sælge has er meget mere profitable, end at sælge DVD-film. Jeg har jo mange af de der penge for DVD-film, så jeg beslutter mig egentlig for at købe et kilo has, og det tror jeg... Hvor gør man det hen? 05:57 Og er du stadigvis... Så er du i 8. klasse nu? 05:59 Ja, så er jeg nok i 8. på vej mod 9. eller sådan noget. Det er i hvert fald lige det tidsintervalg. Jeg kan ikke huske det hele 100%, men det er jeg lige deromkring, og der er... Der tror jeg bare, at det bliver arrangeret igennem en klassekammerat, jeg har sådan noget, som jeg husker det. Jeg tror, at han orkestrerer den der handel, og så får vi hentet sådan et kilo hash hjem. 06:21 Så han kender nogen, men du kender ikke rigtig nogen i det miljø endnu? 06:24 Nej, jeg var begyndt at ryge lidt has i ny og næ, men ikke fast på det tidspunkt. Det var lidt mere tilfæstlige lejligheder, hvis man kaldte det. 06:35 At gå i 8. klasse og have mulighed for at køre et kilo has, og så også egentlig... kende folk, der så vil købe det af dig? 06:41 Ja. 06:41 Altså der er et eller andet her? 06:43 Jamen det gjorde jeg heller ikke. Jeg kendte ikke nogen, der ville købe det. 06:45 Du kendte ikke nogen overhovedet? Nej. Det er meget friskt at købe. 06:47 Tænker jeg, det skal jeg nok finde ud af. Okay. 06:49 Og hvad gjorde du så? 06:49 Jamen så begyndte jeg bare at, som jeg altid gør, sælge det. Jeg kan sælge sand i Sahara, hvis det skulle være. 06:57 Kan du huske, hvor længe det var om at sælge det første kilo has? 07:01 Jeg tror 14 dage. 07:03 Og hvad var for tjensten her? 07:05 Ja, den var stor, men jeg delte den jo også med ham der, min kammerat, min parallellklasse kammerat, ikke, dengang. Det var bedre end DVD-sal, det var det, du havde? Ja, det var bedre end DVD-sal, men det var også der, hvor det gik op for mig, at der var ligesom også en anden side af den der verden, jeg var trådt ind i, hvor man kan sige, det der DVD-sal, det var måske mere sådan gråzonen, jeg arbejdede i, men... Men der trådte jeg ligesom ind i den kriminelle underverden, og der begyndte også at dukke de der problemer op, der følger med i den verden, af folk, der ikke kunne betale, og folk, der havde dårlige undskyldninger. 07:40 Altså alle sådan nogle ting. Det har sit eget liv, når man træder ind i det. 07:42 Ja, det er det. 07:43 Og det var ligesom første gang, det var det, jeg blev introduceret. Til noget andet. Ja, det var ligesom noget andet, end at sælge DVD'er. 07:57 Peter tager et år på efterskole, hvor både hassalet og hans eget hasmisbrug stopper. Han er et godt sted i livet og er begyndt på elektrikeruddannelsen i Slagelse. Men så dukker der pludselig en investeringsmulighed op, som Peter får svært ved at sige nej til. 08:13 Jeg kender en, der har et træningscenter, og han vil ikke have det mere. Han spørger, som jeg er interesseret i at overtage det. Jeg siger, hvad skal det koste? Og så siger han, at jeg kunne få det fra 60.000, alle maskinerne, der var i det. 60.000? Ja, der var virkelig mange maskiner. 08:30 Det lyder som et godt tilbud. 08:31 Det tog jeg også imod. 08:33 Det tager jeg, og så overtog jeg lejekontrakten. Det var sådan en lejekontrakt, hvor... Altså det lå i en kælder, det var virkelig et mega fedt træningscenter, men legekontakten blev betalt sort til ham der, der havde bygninger, og så havde jeg betalt 3.000 om måneden for at overtage det der sted, og så havde jeg jo købt alt maskinerne for 60.000 kroner, og der var for en million kroner maskiner, så det var jo en god handel, det var jo bare en person, der stod og var så træt af det, at han gad det ikke mere, ikke? Og så restaurerede jeg det sted der, fordi jeg var jo håndværker også, jeg var jo elektriker der, og satte sådan en adgangskontrol op, så folk fik sådan en nøglebrik, så de kunne låse sig selv ind, og så kunne du træne alle timer på døgnet. 09:15 Du havde været forude for din tid? 09:17 Ja, jeg fandt også et solarie og satte op dernede, og lige bygge en giftsvæg på dem og satte sådan en mønsmaskine på, og så... 09:25 Der er rigtig mange fra miljøet dernede, hvor træningscentret ligger, altså fra det kriminelle miljø, som begynder at komme i centeret. 09:30 Ja. 09:31 Og hvordan finder de vej hen til dit center? 09:33 Jamen, de har jo ligesom været der før, så de følger jo nærmest med. Der er jo nogle medlemskaber, der følger med. Ham, der sælger det til mig. 09:40 Og det er jo ligesom sådan, at de værste af de værste, der bruger det træningscenter der. Dem bliver jeg så etableret i en eller anden kontakt med. Jeg får et venskabeligt forhold til nogle af dem og sådan noget. Og de laver alle mulige meget mærkelige, sjove ting og sådan noget. Og på det tidspunkt er jeg ikke så interesseret i det. Men der er en, der sådan lidt fanger min interesse, og det var omkring nogle stevider og alt sådan noget. Og så... Så endte jeg med i sådan en setup, hvor vi hentede sådan en hel container hjem fra Kina, fyldt med... Med anabolestevereder? 10:14 Ja. Igen er jeg jo tilbage i en eller anden branche. Det var så ikke hashbranchen, nu var det så steveredebranchen, ikke? 10:20 Og dit misbrug, hvordan var det? 10:22 Jamen, på det her tidspunkt er jeg selv begyndt at tage stivider og sådan noget, og går faktisk og leger med den idé, om jeg skal stille op til det om min bodybuilding. 10:30 Okay. 10:30 Men det er egentlig så også mit misbrug på daværende tidspunkt. Men det eskalerer så til sidst, fordi der begynder jeg så at blande det med kokain, og der eskalerer det hele rigtig meget, ikke? 10:47 Husleren stiger på træningscentret, så Peter føler sig nødsaget til at sælge centret. Men han er stadig sulten efter at tjene penge, og der går ikke lang tid, før han begynder at sælge kokain. 10:58 Og i starten var det bare mig, der gjorde det, men det skalerede jo hurtigt til, at så havde jeg en mand, der hentede det. Jeg havde nogen, der sad og pakkede det om, og så havde jeg to, tre, fire stykker, der igen sjovt nok også var provisionslændet af, hvor meget de solgte. Så de havde et stærkere incitament til at sælge noget mere, ikke? Og lade være med at gå i seng. Det er jo, hvor folk er helt desperat og rigtig gerne vil købe noget mere, ikke? Så jeg lavede faktisk ikke rigtig så meget andet, end bare at køre rundt og hente nogle penge og sådan lidt, ikke? 11:30 Som bagmand har Peter folk til at hente kokainen for sig. Men en dag kan en af hans ansatte ikke tage afsted, og Peter må selv køre til København for at afhente ordren. 11:40 Ham, der normalt plejer at køre ind og hente det kilo, eller to, eller tre, eller fire, eller hvor meget, jeg nu skulle have, han kan ikke. Han sidder fast i trafikken, eller kan ikke helt huske specifikt, hvorfor det er, han ikke kan, men han er i hvert fald fysisk forhindret i at gøre det. Og så tænker jeg bare, ved du hvad, jeg gør det bare selv. Og så, det går så også meget godt, og jeg forhentede det der kilo kokain, og vi kører så hjem mod Slagelse, og på vejen hjem, Der har jeg hele tiden sådan en rigtig mærkelig fornemmelse af, at der er et eller andet galt. 12:11 Altså, jeg kan bare mærke det. Der er et eller andet galt, men jeg er også sådan ekstremt opmærksom på mine omgivelser. Det er jeg også stadig den dag i dag. Jeg ved ikke, om jeg allerede har haft lidt PTSD-symptomer dengang, men jeg er sådan meget bevidst om, at politiet kører i skole. Der er passater, og de har ikke nummerpladerammer på. Og nogle gange, mens jeg sidder og kører, der slår jeg nummerpladerne op på telefonen, fordi hvis det er en politivile, så kommer den tilbage med privatregistrering. Så nogle gange kan du bare slå den op på forsikringen, og så kan du finde ud af, om det er en panser. 12:40 Du har haft travlt i den bil her. 12:41 Jeg har haft travlt i den, men der er ikke noget, der dukker op. Der er ikke nogen Passat, og der er ikke nogen Skoda, og der er ikke noget. Men jeg har bare den der mærkelige følelse. Så jeg kører ind på Karlslundetanken, og så hopper jeg ud af bilen, og så køber jeg en cola og nogle hotdogs, som jeg husker det, og en pakke smøger. Men i hele den her proces, der har jeg snevet det der kilokogin ind under maven, og så har jeg gemt det inde på Karlslundetanken op under en loftplade. 13:05 Fordi jeg tænkte, der er et eller andet galt, altså det er politiet efter mig, du ved. Og så er jeg et en år ævet to hotdogger, ryge to smøger, drikke en cola, og så er jeg et en år ævet to hotdogger, ryge to smøger, drikke en cola, og så når jeg og tænker, Peter, du er paranoid, du er helt væk. Der er ikke nogen efter dig, det er noget, du selv finder på. Og så piller jeg det der kokarinen tilbage, og propper det ud i bilen, og så sætter man ind i bilen igen, og så kører jeg. Og så har jeg egentlig meget ro på det her, fordi jeg tænker, det var bare mig, der var paranoid, jeg har spændet det helt op i mit hoved, der er slet ikke noget. 13:35 Og så lige pludselig, så kommer den der fornemmelse igen, men der er jeg altså nået at køre helt fra Karlslund til Tulsø, altså lige ude fra Sorø. Og der tænker jeg, ej, der er kraftedme et eller andet galt, så lige inden man kan dreje ind på Tulsø-tanken, der laver jeg nærmest sådan en nøderbremsning og bare svinger den ind på tanken, altså sådan, så jeg ryger ind på tankafkørselen. 13:57 Og så er det, som jeg husker, det efterår, så man kan kigge ud igennem træerne. Der er ikke blade på træerne. Og så holder jeg, så er der ligesom sådan et spor, at lastbilerne kan køre ind igennem. Og der holder jeg. Og så kan jeg bare huske, at jeg når at dreje mit hoved til venstre. Og så stopper der bare en skoda, en passat, en passat, en passat, en skoda, en skoda, en skoda. Og jeg tænker, holy shit, det er mig, det skal have fat i. Og så kørte jeg bare som død af helvede. For jeg tænkte bare, at jeg skal have det der kokain væk. Jeg er nødt til at skaffe det af vejen. Jeg skal ikke blive stoppet med et kilo kokain, der er vakuumpakket. 14:30 Så jeg er i fuldstændig panik, mens jeg kører stærkt. Jeg kører over 200 km i timen med 7-8 politibiler i røven og... Og så bider jeg i den der vacuompose, og det er ikke til at få op, og jeg skal også køre bilen, og jeg kan se, at de er ved at nå sådan en punkt, hvor de også har lyst til at skubbe til bilen, fordi de er ved at blive okay irriteret af de der politier. 14:58 Og du beder i den her vakuum, fordi du vil have det til at... Ja, men det der så sker, det er, at det springer i luften ud over hele bilen, så der er kokain over alt i den der bil, og jeg kan næsten ikke engang selv se, hvor jeg kører, og jeg er helt hvid, og så begynder jeg så, at de der store klumper, dem begynder jeg simpelthen bare at kaste ud af vinduet. Jeg ved ikke, om det er bevidst, men jeg kaster dem bare mod deres bil. Så jeg kan jo faktisk se, mens jeg kører, at der kommer sådan nogle kæmpe store hvide skyer, og det springer jo i luften, det der kokain, når det rammer deres forhånd. 15:28 Og så skal jeg love for, at de rigtig gerne vil stoppe mig der, ikke? Og så får jeg smidt det hele ud, tror jeg. Og det eneste, der er nede i den vakumbos, der er et hjørne tilbage af det der kokain. Og der kan jeg mærke, at jeg skal stoppe nu, for ellers skyder de mig lige om lidt. Det er det stadie, vi er nået til. Så jeg kyler resten af den her varkompos, der sidder noget fast ned i hjørnet, men jeg kører jo 240 km i time, og de er okay tæt på at bare vippe bilen. 15:58 Så jeg smider det over en modsat vejbane, og jeg kan bare huske, at det rammer en lastbil, og jeg tænker, yes, jeg håber, det hænger i køleren og kører med til København. Så jeg bliver jo så hævet ud af bilen, og jeg kan faktisk huske, at de hiver mig ud af bilen med sele på. Altså, jeg ved ikke, hvordan det lykkes, jeg kan huske, at jeg råber til dem, at jeg har fucking sele på. Og de bliver bare ved med at hive, og der står 5-6-7 patienter, og de er rigtig sure. 16:21 De har været presset på den tur her. Ja, de var rigtig sure. Ja. 16:28 Peter bliver anholdt og ført til Kalumbor-arrest. Han tilstår besiddelse af 480 gram kokain, og dommen lyder på tre års fængsel. 16:38 Det er første gang, jeg lander i en arrest. Det er første gang, jeg har erfaringer med, ikke med retssystemet, det har jeg haft erfaringer med før, men det er første gang, jeg får erfaringer med fængselssystemet. Og det er mærkeligt, når man går fra at skulle... at man er kongulerød og kan tage sig, som man vil, og gøre, hvad man har lyst til lige pludselig at være låst inden 23 timer i døgnet. 17:01 Hvordan tager du det? 17:02 I starten tager jeg det egentlig meget. I starten er det egentlig behageligt, fordi lige pludselig har ikke alt det stress. Det forsvinder også. Men samtidig er det fucking ned, at man skal være låst inden hele dagen, og man ved ikke noget. Hvad er det her for noget? Jeg er heller ikke særlig gammel på det her tidspunkt, tror jeg, at jeg var 22-23 år gammel. 17:25 Og det er sådan, hvad sker der her? Hvad er det for nogle mennesker, der er her og alt sådan noget? 17:29 Så du var også lidt nervøs? Ja, så jeg tænkte bare... 17:33 Nu skal jeg bare slås med nogen, ikke? Så jeg var jo bare klar, ikke? Men så var det bare sådan nogle halvtåser og gamle junkier, der var der og sigte, hvad fanden er det? Er det bare sådan her, der sidder i fængsel? Og så møder jeg egentlig faktisk en behandler i Kalumborg og Raste, en der hed Nikolaj. Og han var sådan, kom nu bare med og sige, ej, jeg skal sgu ikke med til det der lort, mand. Der er alle mulige junkie og sådan noget. Hvad er det for noget lort? Behandlingsmøde eller sådan noget i arresten, eller sådan en behandlingssession. Og misbrugende? Ja, sådan en fællesagtig ting. 18:04 Og så var jeg sådan, ej, jeg gider sgu ikke snakke med alle de junkie og sådan noget. Det må du sgu selv stå for. Men på en eller anden måde får han lokket mig med til det der og siger, jamen der er morgenbrød, jeg køber kager og sådan noget. Hvad er det for nogle kager, du køber? Jamen det er sådan nogle der. Ved du hvad, jeg tager med, så... Og så... Og kagen, der afgjorde det? Ja, det var sådan, at han lokker mig sgu med den kage der. Det kunne jeg godt mærke, at det var en eller anden romkugle, eller hvad fanden det var, han lokker mig med. Men jeg ender så dernede, og så ender jeg faktisk med at sige ja til at gå i misbrugsbehandling i Jyderups dag i tvængsel, ikke? 18:37 For jeg ved jo godt selv, at jeg er ude at skide. 18:40 Så du taler med en behandler i arresthuset, som så får dig overbevist om at gå i misbrugsbehandling i Jyderup, som du bliver overført til? 18:47 Ja, som bliver overført til behandlingsafdelingen i Jyderup. 18:51 Okay, og hvordan ser det her i Jyderup statsfængsel ud? 18:54 Jamen det er jo meget frit på det her tidspunkt. Der kom jeg jo direkte fra en arrest, og jeg tror første dag, der siger jeg til de der vagter på kontoret, jeg har jo ikke noget, jeg har ikke noget taleskort, jeg har ikke noget drik, jeg har ikke noget. Nå, men bare kom herop kl. 13, så ordner vi det. Og så tænkte jeg, nå, der må være en købmand herinde og sådan noget. Og så er jeg jo siddet i Kalambor rest i fem måneder på det her tidspunkt, og så lige pludselig står jeg nede i NATO. 19:17 Men når man sidder i åben fængsel, så er det jo fordi, det er frihed under ansvar. Så hvis du nu var blevet sat af i NATO, og du var gået, det er bare, hvis der er nogen, der undrer sig over, hvordan kan det lade sig gøre det her, så var du bare røget tilbage til løbet. 19:26 Ja, ja, så var du bare røget tilbage. 19:27 Ja, så man har jo, ja okay, så man styrer det. 19:30 Og man er jo heller ikke interesseret i at ødelægge det, for du kommer fra et sted, hvor du intet frihed tager til, lige pludselig har lidt frihed altså. Ja. 19:37 Men der sker så også noget der, der rammer Jyderup statsfængsel, at det der med, at man siger, at folk skal blive mindre kriminelle at komme i fængsel, det var i hvert fald ikke mit tilfælde, fordi lige pludselig fik jeg jo nogle seriøse kontakter, der så havde fået meget længere domme end mig, og måske havde afzonet meget af dem og var faktisk blevet overført til et åbent fængsel og sådan noget, og dem synes jeg var jo vildt spændende og vildt interessante at snakke med, så... Så allerede faktisk mens jeg er der i Jyderup, der begynder jeg stille og roligt at starte den der forretning op igen. 20:09 Hvilken forretning? Kokain. Med kokain salg fra Jyderups dags fængsel? Ja. Og hvordan gør man det, når man sidder i fængsel? 20:16 Jamen, så får du bare fat i en kamera, der kommer og besøger dig. Eller du har jo også en telefon, du kan ringe fra, men det vil jo bare være dumt at gøre det. Men så fik du bare arrangeret det på den måde. Gik man en tur ude på boldbanen og sagde, prøv at høre sådan og sådan. Kør over til ham der og sig sådan og sådan. Og gør sådan og sådan. Til en, der besøgte dig. Ja, der ligger nogle penge sådan og sådan. Og tag de der penge og give ham sådan og sådan. Og tag resten selv ned i din egen lomme. 20:43 Så du arrangerede det? Ja. Og så den her telefon, eller hvordan? Altså, det var en narkotelefon? 20:49 Ja. 20:50 Og kan du bruge at forklare, hvad det er til dem, der ikke ved det? 20:52 Jamen, det er jo sådan en eller anden salgstelefon, hvor folk, der har lyst til at købe kokain fredag aften, kan skrive til nu. Den dag i dag foregår det på Snapchat, men dengang, der var iPhone 4 lige kommet, eller sådan noget, ikke? Altså, iPhone 3, eller sådan noget. Men der har de jo så... ligesom kunne skrive, og der var mit kendenavn under det der, det var altid IT Henning, så alle vidste altid... IT Henning? Ja, IT, altså det var bare serveren op og køre igen. 21:19 Men hvad styrede du for fængslet af? 21:21 Jeg styrede jo ikke rigtigt, altså jeg styrede jo bare den del af det, der var den sådan... 21:28 Så der var nogen, der havde telefonen, og der var nogen, der hentede det, og det havde du folk til? 21:34 Ja. 21:35 Okay, du har altid haft ansatte? 21:36 Ja, det ved jeg ikke. Jeg har altid startet selv, men man er også nødt til at skalere på et tidspunkt, ja. 21:43 Du bliver flyttet til Lysholm Gård i Hvidovre, som er et udslutningsfængsel. Og her der møder du en mand, som du får et ret tæt bånd med. Og hvad er det for en person, du møder? 21:51 Det er en person, der har ligesindede interesser som mig, og har nogle virkelig vilde kontakter. Altså langt over mit level. Jeg var måske level 50, han var level 100. Så tænkte jeg, ham der kan jeg sgu godt lære noget af. I starten handlede jeg bare lidt med ham. Men lige pludselig kan vi godt se, at vi kan drage nytte af hinanden. Fordi det, der er med de der branche, det er jo altid, at hvis du ikke har nogle varer, så går folk jo et andet sted hen. 22:24 De venter jo ikke to uger på at sige, om nu har jeg noget kokain igen, altså det gør de jo ikke. Så på en eller anden måde fik vi lavet sådan en eller anden safe storage. Så hvis den ene ikke havde noget, så havde den anden, og så var man altid leveringsdygtig. Når kunderne ligesom ved det, at du kan altid leveringsstærk, så har de ingen grund til at gå nogen andre sted hen. 22:48 Og så tog den ene ting bare den anden, og så udviklede det jo i sådan en grad, at da jeg blev løslat derfra... 23:01 Jeg ved ikke, hvordan jeg skal forklare, hvad der sker, men det er ligesom om, at der er jeg så fuldstændig afstumpet og lever i en virkelighed, der ikke er findes. Altså, jeg har skabt min egen virkelighed, og sammen med ham her personen, vi lever i en helt anden virkelighed. Men det er vores virkelighed, det er sådan, tingene fungerer for os-agtigt. 23:22 Kan du prøve at beskrive den her anden virkelighed? 23:25 Jamen, det er jo mere omkring, at ligesom om jeg tager en beslutning på det her tidspunkt, og siger, nu gider jeg sgu ikke rette den rundt og have en narkotelefon, og jeg gider ikke det der. Altså, nu ved du hvad, jeg får alligevel 10 år i fængsel, om jeg bliver taget med 2 kilo, eller jeg bliver taget med 100 kilo. Så det var egentlig sådan, jeg gjorde det op i mit hovedagtige... 23:47 nu prøver jeg bare at gå over lidt, og så blev Danmark svaret på Pablo Escobar, eller et eller andet. Det var mit mindset dengang, og det var sådan, det var. Og i den proces, der var man jo nødt til bare at være fuldstændig afstumpet, og følelseskold, for at du ligesom kunne kommitte dig på det mål. 24:05 Altså at være i miljøet, og have stressen, og alt det, det kræver. 24:09 Og ligesom positionere dig til at overtage hele markedet i Danmark, på den måde, ikke? 24:15 Ja, det kommer jo ikke af sig selv. 24:16 Nej, det er lige noget venarbejde til, og nogle tråde, du kan trække i, og noget og noget. Så hele det der fundament fik vi egentlig etableret, og så var det jo bare, at det stak fuldstændigt af. 24:34 Peter og hans forretningspartner importerer og leverer store mængder narko til mellemleder over hele landet. De holder sig bevidst fra misbrugere og bander for ikke at tiltrække opmærksomhed. For at skjole pengene starter de et byggefirma med over 25 ansatte og hvidvasker pengene gennem virksomheden. Pengene vælter ind. De køber hus i den Dominikanske Republik og lejlighed i Mexico, udadtil lever Peter et liv i luksus. Men inde i kæmper han med en konstant uro. 25:02 Vi er tit derovre i den Dominikanske Republik, og nogle gange tager jeg mig selv i det her, fordi der er jeg jo egentlig på ferie, der kan jeg jo få lov til lige at mærke mig selv. Fordi det kunne jeg ikke nogle af de andre dage. Jeg havde ikke et vågnet minut, hvor jeg fik lov til at mærke, hvordan har jeg det egentlig. Men sandheden er bare, at selvom jeg sidder derovre og har opnået alt det, jeg har drømt om, altså alle mine drømme, du ved... inden for det miljø, alt det, jeg gerne vil opnå, det har jeg opnået, og mere til endda. Altså, det eneste, jeg bare bidder fast i, det var, at jeg havde det bare helvedes til. 25:36 Altså, jeg var ikke glad, jeg var ikke lykkelig, jeg var ikke... Altså, det eneste, der fyldte i mit liv, det var bare alle de problemer, jeg havde, og jeg skulle overskue, og nu skulle jeg huske det, og... Altså, du ved ikke, og så kunne man abstrahere fra det ved at gå i byen, og trække lidt, og alt sådan noget, ikke? Altså, lege en, spille en fanden skale, ikke? Men... Men en af stenen havde det jo bare helvet. Så tror jeg aldrig, at jeg havde det så dårligt hele mit liv, som jeg havde det lige her. Altså, jeg havde det virkelig skidt. Prisen var høj. Prisen var virkelig høj. Jeg vidste slet ikke, hvem jeg selv var mere på det her tidspunkt. 26:06 Hvordan opdager man, at man ikke selv ved, hvem man er? 26:09 Det opdager man, når man sidder en morgen og drikker kaffe i Karibien og kigger ud over vandet, og tænker, at der er helt ro på, og bølgerne bruser det ikke, og man sidder der med en kop kaffe og tænker, hvad fanden er det egentlig, du laver, Peter? Altså, hvordan endte du her? Hvad skete der? Altså, det er sådan ligesom om, at det selv først gør op for mig der, hvad fanden er det lige, der er sket? Altså, hvordan er jeg endt her? 26:33 Det her med at sidde i Karibien og kigge ud over vandet og få en kop kaffe, det drømmer rigtig mange mennesker om. Der er også rigtig mange mennesker, jeg tror, der drømmer om at have en kok og en bottler. Ja. 26:43 Hvordan er det? Det er sgu meget fedt, men hver morgen havde jeg jo tømmermænd, altså vi var tit tømmermænd hver morgen, og så stod han jo der, og så råbte han altid sådan, Antonio, kan jeg huske, han hed, og så råbte han altid, «Hola, señor Pedro, pina colada!» Og så siger han, nå, nå, nå, nå. Jeg tømmer med en helt vildt, ja. Og så siger han, aha, salvesa, altså en øl. Så siger han, nå, nå, nå, nå. Aha, vodka. Og så siger han, nej, jeg synes jo ikke. 27:10 Han har mange gode i dag. 27:11 Ja, nå, nå, nå, nå, vodka. Og så havde han jo altid en vand bag ryggen. Så han vidste jo altid præcis, hvad det var, vi ville have jo. Det var måske meget fedt ved en bottle, og det kunne man godt savne. De ved jo, hvad du vil, inden du selv ved det. 27:30 Selvom Peter langt fra har det godt, bliver han ved med at drive forretningen i det skjulte. Men en oktoberdag i 2016 får han en opringning, der får hele korthuset til at vælte. Kan du tage os med tilbage til den dag, hvad der helt konkret sker? 27:44 Ja, det er faktisk noget af det, der står skarpe, fordi det er den 6. oktober 2016, at der ringer ham, jeg har mit byggeselskab dermed, og så siger han, den er helt gal, politiet er over hele virksomheden, og så kender du noget til det? Så siger han, nej, jeg ved sgu da ikke noget om det, hvad fanden laver de der? Jamen, det ved jeg ikke, de splitter det hele, der er sindssygt mange og sådan noget. Hvad fanden sker der? Jeg siger, jeg ved det ikke. Det er egentlig ikke, hvad der sker. Jeg siger, jeg er på vej ud. Vi havde et byggeprojekt på noget, der hedder Frederiksbergs skole i Sorys. 28:17 Jeg sagde, vi kan bare mødes der. Så kom hen til den parkeringsplads, kører vi derhen sammen. Vel at mærke, at på det her tidspunkt, der er jeg godt klar over, at der er højst sandsynlig aflytning på min telefon. Og så kører jeg hen på den parkeringsplads, og der har jeg min sagsmarker også. Og det første, han siger til mig, jeg har de der penge i bilen. 28:38 Jeg tænker bare, at det er fucking løgn, mand. Ikke i dag. De skal ikke være her. Vi skal væk herfra, du ved. Hvorfor har du taget dem med? Jamen, kan de ikke bare ligge der? Og så... Jeg tror ikke, der når måske meget mere end det. Så er der jo... Altså, så er der jo politi overalt, ikke? Og så bliver vi jo anholdt, og... Først giver det mig håndjern på, men på det tidspunkt er jeg så stor, altså så meget trænet, så jeg kan næsten ikke bare have et par håndjern på. Og dine arme kunne ikke nå rundt på ryggen? 29:04 Nej, de kunne ikke nå rundt på ryggen der, altså de var lige ved at brække mine arme, så jeg får så to par håndjern på, og ham der, der anholder mig, han er så meget oppe at køre, så han, og jeg har jo, jeg ved ikke hvor mange mobiltelefoner, og sådan nogle krypterede telefoner og sådan noget på mig, så han tager den der krypterede telefon op af min inderlomme, Og så lægger han tilbage i min inderlomme, og så visiterer han mig videre, tager min iPhone, lægger han op i politibilen, de penge, jeg havde i lommen, nøgler og alt det der. 29:32 Men jeg har jo stadig den skide krypterede telefon i min lomme, og så lige før jeg får en besked, det er dødt, ind i den der besked, så tænker jeg, hvad fanden er det? Men så kunne jeg lige nå den, for jeg havde fået to par håndhjern på, så kunne jeg få fat i den telefon, jeg havde i lommen. Og så nåede jeg jo at skrive til alle de andre, jeg anholdt. 29:48 Brænd lortet ned, gå væk, jeg havde så skrevet, gør et eller andet. Jeg er færdig. Du ved ikke, I er færdig gennem jer. 29:55 Så du fik skrevet til alle, der var involveret i det her? 29:57 Ja, fordi jeg havde sådan dengang, der kunne du sætte det op, så du havde sådan en kode, og når du trykkede den, så skrev den til alle og slettede hele telefonen. Ja, okay. Så jeg vidste bare, at jeg skulle nå at skrive det ind i telefonen. 30:09 Det har han aldrig glemt, han politimanden, der glemte at tage den telefon fra dig. 30:13 Nej, fordi det fik han også at vide fire timer senere nede i Næstved detention. Nu fik han en skideballe end den anden verden. Da jeg skulle visitere os igen, så de fandt ud af, at jeg havde en krypteret telefon i lommen. Og der havde jo noget at slætte det. 30:26 Du havde jo ikke et smil på, vel? Fordi det kunne man godt forestille, at du havde noget at slætte det, men du vidste jo godt, hvad der var gang i her. 30:32 Ja, jeg vidste godt, men hele tiden ville de ikke sige, hvad jeg var sigtet for. Jeg har krav på at vide, at I kan ikke anholde mig uden at sætte mig for et eller andet. Og det var sådan, ja, må vi sige det til ham? Så stod de bare og snakkede. Og så lukkede de bare døren igen og tænkte, altså, hvad fanden er jeg sigtet for? Og så åbnede døren og sagde, jamen, du er sigtet for 50 kilo amfetamin. Så sænkte jeg, hvad fanden er amfetamin nu? Jeg har sgu da ikke noget med amfetamin at gøre. 30:53 Altså, hvordan det, hvis du ikke har noget med amfetamin at gøre? 30:56 Jamen, det havde jeg jo også, men... Men det synes du bare ikke, du havde? Det synes jeg ikke, jeg havde lige det. Nej, okay. Der var det jo nogle andres ansvar, ikke? Okay. Altså, ja. Okay. 31:09 Peter sidder varetægtsfængslet i næsten tre år og bliver undervejs flyttet mellem tre forskellige arrethus. Hele tiden, uden at vide, hvad hans dom kommer til at lyde på. 31:19 Altså, man får meget tid til at reflektere over tingene, vil jeg sige. Men stadig var jeg meget forskroet, og mine holdninger var meget syge. Og bevisbyrden mod mig specifikt var nærmest ikke eksisterende. Så jeg var sådan, at jeg skal bare frikømme, så der er ikke noget fucking på mig. 31:35 Hvad mener du med, at dine holdninger var syge? 31:37 Det var fordi, jeg tænkte dengang, at jeg var stadig ham der narkohandler Peter. 31:41 Som ikke ville samarbejde. 31:43 Som levede i en helt anden virkelighed. Så ifølge mig skulle jeg jo ikke dømmes for noget. Jeg havde jo ikke gjort noget ligesom alle kriminelle. De er jo uskyldige alle sammen. 31:53 Der er noget her, der er ret vildt. I forhold til, hvordan du har levet, hvad du har tjent af penge, hvad du har haft omkring dig, hvordan dit liv har set ud. Du kommer fra den her vilde luksus med bottler og kok og huse rundt omkring og biler og... Og så skulle der ind og bo på 8 kvadratmeter eller 6 kvadratmeter. 32:09 Det må være ret vildt. Det er noget af en kontrastændring. Men på en eller anden åndssvæg måde, det er svært at forklare. Men det var også meget rart på en måde. Det er ligesom om, at ens nervesystem havde kørt på 300 procent hele tiden. Og så lige pludselig skulle det prøve at køre på 0, og det kunne det slet ikke finde ud af i starten. Men lige så stille, så lander man jo i det og lærer at få noget ro. Det var egentlig virkelig rart, ikke? 32:33 Du må have kravlet på væggene i starten med det tempo, du kom ind med. 32:37 Ja, det gjorde jeg virkelig også. 32:44 Peter bliver tiltalt for 21 forhold, men han bliver dømt for ét hovedforhold, som er besiddelse af 127 kilo amfotamin. Han bliver i landsretten idømt 15 års fængsel. Peter er under hans lange varetæg begyndt at ryge has igen, men i storstrømfængslet bliver han hurtigt overtalt til at komme på en behandlingsafdeling. 33:04 Det vil jeg faktisk sige, det er vendepunktet i mit liv. Altså, der tager mit liv virkelig en drejning. Det har man ikke til at starte med, fordi det er virkelig en kamp, de har fået for sig af en eller anden fuldstændig afstumpede narkohandler, der har et helt forskroet verdensbillede af, hvordan verden hænger sammen, og hvem der gør hvad, og hvordan tingene skal fungere. Fordi jeg havde jo også levet i den der branche og det der liv så længe, at min virkelighed var en meget forskroet virkelighed, kontra den virkelighed, jeg har den dag i dag, ikke? 33:34 Men hvordan fik de prikket hul på dig? 33:35 Jamen det tog også rigtig lang tid. Normalt er du i primabehandling i, jeg tror det er 6-9 måneder, men jeg var i 18 måneder. 33:45 Fordi altså sådan, og jeg var ved at blive smidt ud flere gange, og var på sådan nogle skærpet kontrakter, fordi det menede, at jeg manipulerede med personalet og behandlerne og alt sådan noget. 33:56 Så du gik i behandling, men du var der faktisk ikke? 34:00 Jeg var slet ikke modtagelig for det overhovedet. Og hvorfor gik du med til det? Fordi et eller andet sted ville jeg gerne, men jeg var så fucked up, så jeg kunne ikke tage imod det. 34:07 Der var så mange mønstre gennem så mange år. 34:08 Ja, igennem hele mit liv. Jeg kunne ikke tage imod det, jeg prøvede så godt, jeg kunne, men jeg kunne ikke tage det ind overhovedet. Altså, jeg tog det ind i sådan nogle små bidder, men det var også farligt at kigge det der sted, for det var også et sårbart sted. 34:22 Altså, jeg vidste godt, at det var meget farligt. Hvor skulle du ikke ind? Det der maskinrum, hvis jeg først fik åbnet op dertil, så kunne det gå helt skævt. 34:30 Kan du huske dagen, der blev prikket hund? 34:32 Ja, det kan jeg godt huske, fordi det ender med, at jeg får lederen af det der sted, som behandler en, der hedder Helle. Hun formår faktisk at komme ind til mig, og hun er bare sådan en lige ud af posen. Og det var sådan en type, jeg havde brug for. Det var bare sådan en, hold nu din kæft, Peter. Og hvis du har tænkt at slyve mig op i hovedet, så gider jeg slet ikke spille min tid på at snakke med dig. Inden fortæller du mig sandheden, ellers så går jeg bare. Jeg gider ikke høre mere på dig. Det kunne du forstå. Jeg tænkte, hvad fanden, jeg kan snøre alle de render rundt om min lillefinger. Hun tror slet ikke på noget, jeg siger. Og så fik hun lige lukket en dør på klem der, og så... 35:02 Det var en særlig måde at opbygge tillid på her. 35:03 Jamen det var det, men det var det, der virkede for mig. Jeg bare blev mødt med det der, for det forstod jeg. Du talte ikke efter munden? Nej, jeg kunne heller ikke snakke rundt om hende. Jeg var helt bange for hende. Jeg tænkte, jeg er nødt til bare at være ærlig, det er det eneste, jeg kan gøre. I starten, ligesom der, hvor hun var kommet igennem til mig, der blev hun ved med, og hun sagde det hver gang, og jeg kunne ikke forstå det. Og så sagde hun så, Peter, tag ansvar og sæt handling på. Og så sagde hun, det gør jeg sgu da også. Jeg laver ikke andet at tage ansvar og sætte handling på. Altså i mit eget hoved, det synes jeg ikke, jeg lavede andet. 35:35 Men den dag i dag, det er vildt, at det er først mange år senere, at jeg kan se præcis, hvad det var, hun mente. Fordi det var nemlig det, jeg ikke gjorde. 35:44 Hvad var det, du ikke gjorde? 35:44 Jeg tog ikke ansvar for noget. Jeg kan også huske, at i en periode har jeg sådan noget, lidt nærmest sådan noget panikangst i den der overgang, fordi jeg lige pludselig begynder at mærke mig selv. Jeg har hele tiden gjort alt for, at jeg ikke måtte mærke mig selv. Men lige pludselig har jeg jo åbnet den der sluse, og der har jeg også en periode, hvor jeg har sådan lidt halv panikangst nogle gange, men jeg får kæmpet igennem det, og jeg får lært virkelig meget af det. Den dag i dag, der skylder jeg det takken for, at jeg er den person, jeg er i dag. 36:19 Efter tre år bliver Peter flyttet til kontraktafdelingen i Storstrøm Fængsel. Her skal de indsatte blandt andet kunne aflægge rene urimprøver for at få lov til at blive. På det her tidspunkt er sin afsåning for Peter lyst til at uddanne sig, og han starter blandt andet på en helt ny kokkeuddannelse, som fængselet kan tilbyde. Hvad giver det dig, altså den her uddannelse, du starter på? 36:42 For det første fylder det jo min tid ud, så der er nogle konkrete opgaver, jeg skal, og så lærer jeg jo også super meget af det, fordi jeg får jo også lov til vores køkkenchef at nørde helt vildt i alle mulige ting, jeg synes er spændende. om det var at lave dilolie, eller det var at bage det vildeste surdøjsbrød i verden, om jeg skulle stå og lave det i en måned i træk, før jeg fandt den helt rigtige opskrift. Og du havde god tid? Ja, og jeg havde jo tiden, ikke? Så jeg fik virkelig lov til at nørde med alle de der processer der. 37:12 Når man nu sidder i et lukkefængsel, og man er på kokkeuddannelse, og så bliver det måske lidt mærkeligt for dem, som ikke ved, hvordan det foregår, og hvad man må. Men altså, jeg kunne jo forestille mig, at du var nødt til at skære tingene ud med et eller andet. 37:22 Ja, med en kniv, ikke? Jo, og det kan man godt. I starten havde vi faktisk vores egen knive. Vi havde sådan et professionelt kokkeknivsæt... 37:31 Men så sker det. Jeg tror, det var faktisk noget, der skete i psykiatrien. Så får vi så alle påbud, og arbejdstilsynet laver et påbud, og alle knivene skal så være i wire. Så det vil sige, at vores knive var simpelthen i wire. Så man kun kan tage den så og så langt væk fra væggen? Ja, så de kan kun tage to meter væk fra væggen eller halvanden meter. 37:51 Men det kunne godt fungere. 37:52 Det var ikke optimalt, men det kunne godt fungere. 37:59 Du begynder samtidig med den her kokkeuddannelse, eller måske før eller efter, det har jeg ikke helt styr på, efterhånden i de mange år, jeg nu har afsålen, men du begynder at interessere dig for psykoterapi og personlig udvikling. 38:09 Ja. 38:10 Og hvordan opstår den her interesse? 38:12 Jamen, den opstår igennem mit eget forløb af, at jeg er så fascineret af, hvor min egen hjerne har ligesom, hvis man kan sige det pænt, manipuleret mig ind i en anden virkelighed. Altså, manipuleret mig til at tro, at alting var rigtigt, og Og jeg får øjnene op for, at det har egentlig været en forsvarsmekanisme, og det er noget, jeg har beskyttet mig selv mod verden med. Fordi jeg egentlig måske bare var en sårbar dreng, eller meget sensitiv et eller andet sted. 38:43 Men med den her rustning på, der var der ikke noget, der kunne ramme magt. Så hele den der udvikling, jeg selv gennemgik, kunne jeg faktisk ikke forstå. Og min hjerne indrette sådan, at når der er noget, jeg ikke forstår, så skal jeg forstå det. Om det skal tage mig 10 år, så skal jeg nok komme til at forstå, hvordan det virker og hvordan det fungerer. Så jeg tager egentlig den beslutning. Først låner jeg en hel masse bøger på biblioteket, kan jeg huske. Og så læser jeg dem, og så bliver jeg egentlig grebet af det, selvom det er sgu lidt halvrøvsygt at læse som metacognitiv adfærdsterapi i en bog, der er 500 sider. 39:21 Man er i hvert fald i søvn nogle gange, men jeg havde heldigvis ikke andet at lave, så jeg kæmpede mig igennem de der bøger, Og så tænkte jeg, ved du hvad, jeg starter at gå op på det, men det må man kunne på en eller anden måde, fordi min motto har altid været, at der findes ikke problemer, der findes kun løsninger. Og det motto er, at jeg har altid levet med det, altså jeg ser kun løsningerne, jeg ser ikke alle problemerne. Og så tænkte jeg, at det kan man ikke, og den er ikke godkendt uddannelse, og det kan man sige, at det må der være. Ej, det kan man slet ikke. Og så tænkte jeg, at det kan jeg i hvert fald. 39:51 Det fik du løst. Lige her var det godt, at du var så i hærde. 39:54 Ja, det fik jeg egentlig løst, og fik aftalt, at jeg måtte indsende det som videomaterial. 40:01 Fordi så havde jeg jo nogle ledsagde udgange og nogle uledsagde udgange, hvor jeg så kunne optage nogle videomaterialer, og nu fik jeg lov til at aflevere skrift, ligesom jeg havde, hvordan jeg ville gøre det i praksis, hvis det var. 40:15 Og så havde jeg jo bare så sygt meget viden fra... Men så mit liv blev jo faktisk lidt det sidste tid af min fængselophold i lukket fængsel, de sidste halvanden år. Det blev nærmest som sådan et sygeligt eksperiment for mig. Altså jeg ved ikke, det lyder meget sindssygt, men det er sådan... Det var ligesom, at jeg i agt tog alle dem, der var der. Det var det, min hverdag gik ud på, når jeg var færdig. Du var på feltarbejdet lige pludselig? Ja, det var jeg, fordi jeg havde været kok hele dagen. Men jeg var så fascineret af, hvordan mennesker kunne være fanget i deres egne mønstre. 40:47 Altså, hvordan de skulle sidde så fast. og stadig bilde sig selv ind, fordi de tænkte, det er jo mig om igen, og det er mig om igen, og det er mig om igen. 40:55 Og så prøve at prikke lidt til dem, og så se, hvad der skete, og sådan, jamen der skete faktisk slet ikke noget, og sådan, altså det var sådan, det var meget fascinerende, så den sidste tid af mit fængselophold i lukket fængsel, altså, Det blev sådan et kæmpestort social eksperiment for mig, hvor jeg prøvede nogle teknikker, jeg kunne afprøve virke af det her, og så prøvede jeg noget af det der, det er metakognitivt, hvordan responderer han på det? De vidste jo ikke, at de var med i det eksperiment, men det vidste jeg godt. 41:23 Der har ikke været mange afsoner som dig, der har gået rundt og har haft den der dagsorden. 41:27 Ja, men jeg gik lidt og hyggede mig med det. 41:34 I februar 2026 blev Peter overført til Maribor udslåsningsfængsel, efter at have afsonet ni år og fire måneder. Og her sidder Peter stadig. 41:45 En dag i maj på udslutningsfængsel. 41:47 Hvordan ser det ud? Jeg kom jo derned, og så var de jo med det samme som gribe, fordi jeg var uddannet kok. Der var sådan en rolle, eller sådan en arbejds... Man skal jo arbejde der. Deres opgave er jo at udsluse dig til virkeligheden. Så jeg fik tilraget mig. Ej, jeg vil sige, at jeg havde ikke noget valg. Jeg skulle jo bage morgenmad. Jeg skulle bage morgenbred. Og jeg er jo sådan meget, hvis jeg selv siger det, meget færm til at bage surdagsbrød. 42:19 Så jeg sørgede for, at der var frisk surdagsboller hver morgen, hvilket personalet også nyder virkelig godt af. 42:25 Det er der ikke nogen, der har brugget sig over, tror jeg? 42:27 Nej, det er der ikke. 42:29 Hvad tid skal man op, når man skal nå at have det her klar til personalet og de andre indsatte? 42:33 Jamen, der er det der, hvor jeg er sådan lidt skadet, ikke? Så jeg er altid tidlig op. Hvad er det? De kl. 5.30 er jeg op, ikke? Og så trisser jeg ned i køkkenet, og så har jeg tit en surdeg, der har stået for dagen efter, før, og fermenteret i køleskabet, og så hakker jeg den ud af bæren, og så er der frist surdeg hver morgen, ikke? 42:54 Det lyder godt. 42:55 Ja, det er det luksus, det er noget, altså. Det er jo bedre, end da jeg havde en bottle og alt, altså. Hvad siger du, det er bedre? Det er sgu bedre, end da jeg havde en bottle og ikke ribet den. Der fik jeg ikke frisk paksudder her om morgenen. Det har du taget med. Der fik jeg sådan en tørt, hvidt rød. 43:14 Du har jo haft sådan et iværksættergen siden, ja faktisk næsten fra da du var helt år. Og det var noget af det første, vi talte om her også. Hvad bliver dit næste projekt, når du bliver løslet? Der er ikke længe tænker. 43:24 Jamen, lige nu har jeg noget, der hedder brydmønster.dk, hvor jeg faktisk hjælper andre, der står i lignende situationer som mig selv. Altså tidligere indsatte? Tidligere misbrugere, misbrugere, pårørende forløb. 43:42 altså generelt bare mennesker, der har det svært. Og så har vi en lidt anden tilgang til det, end de normale har. Men det er jo fordi, at jeg kender det fra mig selv, hvad det egentlig virkede for mig. Det er egentlig baseret på det, at Jeg ved, hvad der virker. Jeg har noget erfaring, så den bruger jeg aktivt til at hjælpe mennesker, der godt vil noget andet med deres liv. Altså, fordi jeg ønsker ikke, at der er nogen, der skal gennemleve alt det, jeg har oplevet. 44:15 Altså, hvis jeg bare kan redde en fra at blive udsat for alt det, jeg har været igennem, jamen, så er min mission fuldført. Altså, så er jeg tilfreds. 44:25 Der er næsten gået 10 år, fra du blev anholdt. Og hvad er forskellen på Peter for 10 år siden, og så til den Peter, der bliver løslet lige om lidt? 44:34 Det er jo næsten udefinerbart, så stor forskel der er. Altså fordi, at den ene person var fuldstændig afstumpet med sådan psykopatiske træk til en person, der er fuldstændig i kontakt med sine følelser, og tør vise dem, og tør sætte ord på dem, og nærmest bliver korrigeret af hans kvindelige partner, fordi nu gider hun ikke snakke mere om følelser. Altså, det er kontrasten er, altså, udefinerbar nærmest ikke så stor er den. 45:11 Fordi at, ja, det har så også været en proces, der tog 10 år nærmest ikke at nå dertil, ikke? Men jeg er ikke et godt sted i mit liv nu, vil jeg sige, ikke? 45:22 Så hvis jeg spørger dig, hvordan du har det, hvad vil du så svare? 45:25 Jamen, jeg har det rigtig godt. Altså, det har jeg faktisk. Det er skønt. Ja. 45:30 Er der noget, du gerne vil, den dag, du bliver løslet? 45:32 Det har ikke så de store... Altså, jeg har prøvet alt det, jeg har prøvet at være ham der, der sad i et eller andet palæ over i den Dominikansk Republik, ikke? Og ved du hvad, det gav mig ikke en skid. Nu er du bare fred og ro og nærhed. Nu nyder jeg bare min tilværelse, og nyder at have frihed også, altså at være lukket inde bag en betonmur og et kæmpe hegn i 10 år nærmest til at... at kunne gå en lang tur rundt om en sø eller et eller andet. Det er helt fantastisk. 46:03 Og så frihed. Ja, det er frihed. Og det værdsætter man bare på en helt anden måde, når den har været taget fra dig i så mange år. 46:12 Peter, tusind tak for, at du ville komme her og tale med mig. 46:15 Til tak. 46:17 Vi har forelagt Danmarks fængsler, at Peter beskriver, at det florerer med stoffer i fængslet. Til det svarer Danmarks fængsler, at det er ulovligt at beside eller handle med euforiserende stoffer i Danmarks fængsler, og fund af stoffer vil blive taget meget alvorligt. Danmarks fængsler arbejder løbende med at styrke kontrollen med euforiserende stoffer.